Udbyder | Personer | Dage | Tilberedning | Levering | Pris |
---|---|---|---|---|---|
Fra: 347kr Se tilbud Pris baseret på 2 pers. i 3 dage |
|||||
2-6 personer | 2-5 dage | Skal tilberedes | Gratis levering | ||
Fra: 342kr Se tilbud Pris baseret på 2 pers. i 3 dage |
|||||
1-5 personer | 3-5 dage | Skal tilberedes | Gratis levering | ||
Fra: 400kr Se tilbud Pris baseret på 2 pers. i 3 dage |
|||||
2-4 personer | 1-5 dage | Skal tilberedes | Levering 29kr | ||
Fra: 190kr Se tilbud Pris baseret på 2 pers. i 3 dage |
|||||
1-4 personer | 1-7 dage | Færdigretter | Gratis levering ved køb over 299kr | ||
Fra: 378kr Se tilbud Pris baseret på 2 pers. i 3 dage |
|||||
1-4 personer | 3-7 dage | Skal tilberedes | Gratis levering |
Det kan godt være, at du fra tid til anden støder på en oplysning om, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen. Om der kan være nogle sundhedsmæssige sandheder i dette udsagn, vil vi ikke gøre os til eksperter over, men det er i hvert fald ikke det hyggeligste og mest fællesskabsskabende måltid – det er aftensmaden.
Aftenen er den tid på dagen, hvor de fleste har fri fra arbejde, hvor børnene er hjemme fra skole, og hvor man kan koble helt af. Aftensmaden symboliserer derfor for mange danskere, at nu er vi samlet – vi kan fortælle vores kære om vores dag, og der er virkelig tid til at nyde hinandens selskab.
Når aftentimerne kommer, har de fleste brugt størstedelen af dagens energi og vil egentlig bare gerne slappe lidt af. Men mad skal der på bordet, og det gør ofte tilberedningen af aftensmåltidet til noget, der bare skal overstås.
Planlægning, transporttid til en butik, indkøb, hjem igen, tilberedning. Alene remsen kan få de bedste intentioner til at fordampe som dug for emhætten.
Sådan behøver det heldigvis ikke at være længere. Danskerne er nemlig så småt ved at tage konceptet om måltidskasser til sig, og hvis du er lidt i tvivl om, hvad det er, og hvorfor det kan være en fordel for dig og din familie, er du velkommen til at læse videre.
Vi giver dig nemlig en god gennemgang af de mange tanker, der ligger bag dét at give dig og dine kære de bedst tænkelige forudsætninger for samvær og hygge om et veltilberedt måltid.
Sidst i indlægget finder du gode råd til, når du overvejer at købe en måltidskasse, ligesom du kan læse en opsummering af indlægget. Så kan du altid vende tilbage til resten af teksten, hvis du ønsker en uddybning.
Hvad er en måltidskasse?
Som nogen måske allerede har regnet ud, er en måltidskasse en kasse med mad. Når konceptet hedder sådan, hænger det sammen med, at råvarerne til din aftensmad er samlet ét sted – i måltidskassen.
Det er egentlig et både ret simpelt og smart fænomen, hvor du i en form for abonnementsordning får tilsendt de råvarer, du har bestilt, lige til sin hoveddør. Ved at klikke ind på leverandørens hjemmeside kan du finde forskellige kombinationer af fødevarer, der bliver pakket frisk og forsvarligt og står klar, når I er klar til at lave mad.
Når du kommer hjem fra arbejde, er det bare at følge den medfølgende opskrift, og så har du hurtigt et nærende, velsmagende og ikke mindst nemt måltid klar til hele familien i løbet af ganske kort tid.
Den sparede tid og energi kan I i stedet bruge i hinandens selskab og få koblet af og fortalt om dagens begivenheder – i stedet for, at I skal bruge al jeres fritid i et supermarked og efterfølgende hen over et komfur og en ovn. Med en måltidskasse er det hele lige ved hånden.
Alt er samlet i måltidskassen
… eller det vil sige næsten alt. Når du bestiller en måltidskasse fra en leverandør, følger alle de ingredienser med, som man ikke med rette kan forvente er i et almindeligt køkken. Det betyder, at leverandørens opskrifter beror på, at I selv har basale kolonialvarer som salt, peber, olie, sukker og mel.
Det skal I naturligvis huske at købe, så I nemt kan tilberede jeres aftensmad og sætte tænderne i de frisklavede retter. Men I kan vide jer sikre på, at både frisk fisk, flotte grøntsager og saftig frugt følger med, når I bestiller de smarte måltidskasser lige til døren. Det er bare at følge opskrifterne.
Varieret kost med en måltidskasse
Noget af det sværeste ved at lave en madplan er ofte manglende inspiration til at blande råvarer og ingredienser på nye måder eller i det hele taget at afprøve nye smage. Derfor ender det ofte med, at det er de samme varer, som ender i indkøbskurven, og de samme retter, der ender på middagsbordet i løbet af ugen.
Med en måltidskasse kan I som familie få inspiration fra alverdens køkkener, når I krydser jeres råvarer af. Leverandørerne af de smarte måltidskasser tager som udgangspunkt i sæsonens produkter, så I kan være sikre på at få de friskeste, sprødeste og mest smagfulde råvarer, når I giver jer i kast med de familievenlige opskrifter. En sund og varieret kost er desuden på fødevaremyndighedernes liste over kostråd for bedre sundhed og større livsglæde i sind og krop.
Slip for indkøb – få leveret til døren
Når man kommer træt hjem fra arbejde eller skole, er det sidste, man har lyst til, at skulle afsted med det samme igen, fordi der skal handles ind til aftensmad. Og inden da skal man måske endda lige have planlagt, hvad det overhovedet er, man har lyst og overskud til at sætte sammen.
Har du derimod fået leveret en måltidskasse til hoveddøren, kan du i stedet bruge tiden derhjemme på at sætte maden sammen og nyde den ekstra tid med familien. I slipper altså både for planlægning og indkøb, når I overlader jeres aftensmad til leverandører af måltidskasser. Det giver både mere tid til familien og mere overskud i livet.
Bliv en familie af kokke
Når man fjerner alle de omkringliggende tidsrøvere som planlægning, transport og indkøb, bliver madlavning pludselig en langt mere håndgribelig størrelse, og måske kommer du endda helt til at glæde dig til at være den, der præsenterer maden for din familie. I kan med fordel skiftes til at følge opskrifterne og måske have hver jeres maddag i løbet af arbejdsugen.
Madlavning er også en god måde at tilbringe tid sammen med sine børn på, og hvis de lærer at lade sig inspirere af de mange forskellige råvarer i måltidskasserne, kan det være, at de selv bliver glade for at lave mad, når de engang flyver fra reden.
Men det er ikke kun børnenes evner, der har godt af at blive udviklet og vedligeholdt. Også de voksne vil opleve, at der på et tidspunkt sniger sig noget rutine ind i madlavningen, selvom mange retter er nye at afprøve.
På den måde er måltidskasserne med de lækre ingredienser og brugervenlige opskrifter med til at udvide jeres kulinariske evner og oplevelser i køkkenet. Snart vil I kunne kende forskel på at blanchere, sautere og stege. Og måske vil I blive helt glade for at kunne pochere, dampe og anrette jeres lækre resultater.
Mindre madspild
En ting, vi som samfund er blevet meget opmærksomme på i løbet af de seneste år, er madspild. I den vestlige verden bliver der hvert år smidt kolossale mængder mad ud. Alene i Danmark estimerer Fødevarestyrelsen, at der hvert år bliver smidt 54.000 tons mad ud.
Med en måltidskasse er du med til at reducere madspildet i din egen husstand markant. Når du klikker kassen af til en familie, klikker du samtidig af, hvor mange mennesker der skal leveres til. Og så bliver der leveret råvarer, som svarer til størrelsen på din familie. Det betyder, at I ikke skal købe mængdevarer i supermarkedet, og at halvdelen bare havner i køleskabet, til det ender i skraldespanden.
Fordele ved økologiske måltidskasser
Generelt vinder økologiske fødevarer større og større indpas i de danske køkkener. Når man vælger økologi i sin kost, vælger man nemlig flere forskellige negative ting fra. Økologiske grøntsager og frugter bliver produceret uden brug af sprøjtegifte og pesticider. Det er en god ting, da der ellers altid vil sidde rester tilbage, som ender i kroppen, uanset hvor godt man renser et æble for sprøjtegift. Faktisk viste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet i 2018, at 31 % af danske æbler indeholdt rester efter pesticider, mens det tal for udenlandske lå helt på 79 &.
Når du vælger økologi til, vælger du også bedre dyrevelfærd. Det betyder bl.a., at grise, køer og høns har store udendørsarealer at boltre sig på, når årstiden og dyrenes alder er til det. Samtidig handler økologisk dyreopdrætning om, at de økologiske landmænd forebygger i stedet for at behandle sygdomme hos dyrene. I konventionelt landbrug får dyrene ofte medicin, som ikke forsvinder fra kroppen inden slagtning. Det betyder, at de færdigproducerede varer indeholder medicinrester, når de ender på spisebordet.
Når der ikke bliver brugt sprøjtegifte og kemiske ukrudtsfjernere omkring de økologiske landbrug, medfører det også større biodiversitet. Større biodiversitet betyder, at der omkring de økologiske marker er op imod 30 % flere arter af vilde planter samt et rigere dyreliv, og at der ikke ender pesticidrester i vores grundvand.
Med alle de fordele, der er ved økologiske tilvalg, er det helt oplagt, at leverandørerne af måltidskasser ofte har et økologisk udvalg, så I som familie får de bedst tænkelige fødevarer, der er produceret uden brug af stråforkortere eller sprøjtegifte. Udover at få friske og velsmagende retter til aftensmad kan I altså også tilvælge råvarer, der både passer på jeres familie, på dyrene og på miljøet og drikkevandet.
Vegetar eller veganer? Spis dig mæt i varieret kost
Menneskers årsag eller årsager til at fravælge kød kan være forskellige. Måske kan man ikke tåle de animalske produkter, måske er man optaget af øget dyrevelfærd, eller måske vil man gerne være med til at sætte et mindre klimaaftryk ved at have én eller flere kødfrie dage om ugen. Uanset om det er på grund af en af disse årsager eller af en helt fjerde årsag, er der ting, som man skal være opmærksom på, når man lever en helt eller delvist vegansk eller vegetarisk tilværelse.
Kød, æg og andre animalske produkter indgår nemlig typisk i en varieret kost, der gør, at den menneskelige organisme kan fungere optimalt og opretholde sunde knogler og muskler. Heldigvis er vi ikke 100 % afhængige af dyr, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man får nok proteiner fra de plantebaserede alternativer.
Hvis du pludselig går fra en animalsk baseret kost til en plantebaseret, kan du opdage, at inspirationen til forskellige retter i løbet af ugen forsvinder, og at retterne bliver ensformige. De gode intentioner med en kødfri tilværelse bliver nemt erstattet af en ensformig kost, og det er ikke sundt for nogen.
Med de vegetariske og veganske måltidskasser er du og familien sikret, at alle jeres næringsbehov bliver dækket. Her finder I nemlig lækre og simple opskrifter på spændende og velsmagende retter baseret på grøntsager, bælgfrugter og andre planter. Så er I sikret, at I ikke kun lever af tofu, men faktisk får en varieret aftensmad i løbet af ugen.
Det er bare at klikke de kødholdige måltidskasser fra, og så får I leveret det vegetariske eller veganske alternativ lige til jeres hoveddør. Alle de smarte fordele, såsom at slippe for indkøb, er der stadig, og I får alle råvarer, der skal til for at lave plantebaseret aftensmad i en travl hverdag.
Tag diæthensyn med en måltidskasse
Bare fordi man spiser kød, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan spise ensidet og ensformigt. I en travl hverdag med arbejde, møder og fritidsinteresser, der skal passes, er det ikke altid oplevelsen, at forslagene til inspirerende aftensmad hober sig op i hovedet eller strømmer fra din partner eller dine børn.
Når man endelig kommer ned i supermarkedet, har man ikke længere energien til at vælge noget nyt eller noget sundt. Den samme madplan fra sidste uge og ugen før begynder at gentage sig. Egentlig ved du godt, at det kunne være meget lækkert med et stykke fisk for en gangs skyld – men det må blive en anden gang. Og hvordan skal den overhovedet tilberedes?
Igen er en måltidskasse en overkommelig løsning. Ikke alene skal du ikke lade dig inspirere nogen steder fra, for inspirationen følger med i kassen som fuldendte opskrifter, der er lige til at gå i gang med. Måltidskasserne giver også mulighed for, at du kan vælge råvarer til og fra, så de passer ind i familiens smag og eventuelt til enkelte familiemedlemmers præferencer eller allergier.
Har du fx en cøliaker i familien, kan du vælge, at måltidskassen skal komme uden glutenholdige produkter, ligesom du kan vælge mere fed fisk til, så du overholder fødevaremyndighedernes anbefalinger om mere fiskeolie i løbet af ugen. Det er også en god måde til at få flere og måske endda nye grøntsager i jeres diæt, da opskrifterne og ingredienssammensætningerne altid på udførlig vis forklarer, hvordan maden skal tilberedes for at opnå den bedst tænkelige smag.
Ved at vælge kødfrie dage til vil I også få nemmere ved at følge myndighedernes kostråd, som bl.a. anbefaler, at danskerne spiser mere grønt, mere varieret og ikke for meget. Og det kan en måltidskasse netop være med til med sine portionstilrettede opskrifter.
Er fastfood junkfood?
Noget, der meget ofte bliver sat lighedstegn imellem, er fastfood og junkfood. Det, synes vi, er synd og skam, for noget er ikke nødvendigvis dårligt eller usundt, bare fordi det er hurtigt og nemt at lave. De måltidskasser, man kan købe, er altid designet og skræddersyet, så de passer ind i din families behov og vaner. Det er de færreste familier, der i hverdagen har tid og overskud til at stå flere timer i køkkenet – heller ikke selvom måltidskasserne sparer tid andre steder i den traditionelle tilblivelse af aftensmåltidet med planlægning, indkøbsliste og indkøb.
Mange måltidskasser kan derfor bestilles til at passe med enten den travle hverdag eller til weekenden, hvor der måske er lidt mere tid til at fordybe sig i køkkenet og tilpasse maden til den ro, der gerne skal følge en forjaget arbejdsuge. Valget er naturligvis dit og din families, men måltidskasserne fungerer altid som et godt grundlag for samværet omkring et veltilberedt måltid mad.
Hvis hverdagens aftensmad skal være endnu nemmere, findes der faktisk også måltidskasser med færdigretter. I så fald bliver jeres tid i køkkenet minimal, da retterne bare skal varmes og serveres. Og det er her, at vi vender tilbage til spørgsmålet om junkfood vs. fastfood. Færdigretterne i måltidskasserne er nemme for at anrette og servere, men det gør ikke måltidet hverken usundt eller mindre nærende. Det gør bare en energiforladt aften lidt mere lækker. Kryds af på hjemmesiden, og modtag måltidskasser med færdigretter lige til døren. Meget nemmere bliver det ikke.
Hvad koster måltidskasser?
Hvad, det koster for kasser med råvarer eller færdigretter, afhænger naturligvis af, hvad og hvor meget I skal have leveret. Nogle råvarer er dyrere end andre, så spiser I meget kød, vil en kasse med okse-, svine- eller lammekød ofte være dyrere end de plantebaserede alternativer. Har man tilføjelser til opskrifterne, kan der også forekomme mindre prisændringer, mens levering til alle ugens dage vil være dyrere end fx levering kun til weekenden. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være et gebyr for levering, som man også kender det fra fx pizzeriaer.
Hvad, du til gengæld skal holde dig for øje, er måltidskassernes påvirkning på din øvrige forbrugs- og indkøbsadfærd. Når du kommer træt hjem fra arbejde og først derefter skal ud at handle ind til aftensmaden, vil dit lavere energiniveau nogle gange få dig til at føje ting til din indkøbsvogn, som du ellers ikke ville have købt, og som i hvert fald ikke følger med, når du bestiller en måltidskasse.
Det, som leveringen koster, kan således blive, hvad du sparer på dine impulskøb. Og med impulskøb er det formentlig ikke en banan, der ryger i kurven, men måske nærmere en knitrende slikpose. Udover den varierende kost som sundhedsfremmer kan de færre ekstra ting under indkøb måske endda også hjælpe dig på vej mod større sundhed og bedre velvære.
Hvilken måltidskasse skal jeg vælge?
Det kan være svært for andre end dig selv og din familie præcist at svare på, men vi vil dog gerne give et par forslag til, hvordan I vælger jeres næste måltidskasse. Mange danskere er egentlig meget interesserede i at spise både mere varieret og mere grønt i deres hverdag, men når man står i supermarkedet og kigger på en fennikel eller en aubergine, kan det være utroligt svært at komme i tanker om, hvordan disse råvarer kan indgå fyldestgørende i en ret.
I stedet bliver kurven fyldt med icebergsalat, cherrytomater og skoleagurker. Så kommer der da i det mindste en smule grønt i kurven til ungerne. Med en måltidskasse får I grøntsager, der er i sæson, og som komplementerer hinanden i skønne retter. Det kan godt være, at I ikke er vant til at holde kødfrie dage i hjemmet, og hvis grunden er, at I bliver fodret af med næringsfattige grøntsager uden saft og kraft, forstår vi virkelig godt hvorfor.
Men hvad med at prøve en grøntsagstærte med blomkål, soltørrede tomater, pinjekerner og fetaost? Eller hvad med en vegetarwrap med snittet spidskål, der er vendt i friskhakket dild og syrlig citronsaft? I sådan én kan man tilføje alverdens lækre kødfrie fødevarer. Må det gerne være vegetarisk, kan I skifte det traditionelle oksekød ud med halloumi-ost for et salt element. Skal det være helt vegansk, kan I også prøve ristede kikærter eller mandler med et drys flagesalt.
Må der gerne komme kød på bordet, men vil I prøve at veksle mellem rødt kød og fx fisk, kan I prøve med ovnbagte lakseportioner, der er smurt med olivenolie og citronsaft og toppet med pankorasp for et sprødt element. Laksen bliver ofte leveret som en hel side, der skal skæres ud, smøres, gratineres og bages. Den passer sig selv i ovnen, mens I kan lave tilbehøret. Det kan være en vandmelonsalat med saftige melonstykker, ristede græskarkerner, fetaost og sprød babyspinat. Kulhydraterne kan være kogte kartofler, der er vendt i persille og serveret med urtemayo.
Opskrifterne og mulighederne er mange i en måltidskasse, og der kommer hele tiden nye til. Uanset om I vælger de kødholdige, vegetariske eller veganske versioner, kan I være sikre på, at der er noget for enhver smag.
Hvilke måltidskasser er bedst?
Uanset om I vælger kødbaserede kasser med mad, eller om gris og ko er udskiftet med grøntsager og urter, kommer I til at få smagsoplevelser i hjemmekøkkenet af højeste kvalitet. Råvarerne følger nemlig årstiderne og bliver så vidt muligt handlet lokalt, så kirsebær, asparges og kantareller kun følger med i kasserne, når sæsonen tillader det.
Hvad, der er bedst for jer, er dog betinget af, hvad I godt kan lide. Ofte handler de lækre og nemme aftensmåltider om at være inspireret. Hverken laks i ovnen eller risotto med svampe tager meget mere end en halv time fra start til slut, men har man ikke idéen, kan den gode intention være ligegyldig. Og så er det, at madplanen hedder mandag, tirsdag, onsdag … i stedet for chili con carne, tomatsuppe og thailandsk karry efterfulgt af risotto med hvid balsamicokylling, fiskeburger og halloumitacos.
Hvis I som familie kan blive enige om at prøve noget nyt, og at hverdagens aftensmad ikke behøver at ligne den samme som i sidste uge, kan I få rigtig meget glæde af at prøve en af de mange måltidskasser.
Ofte kan man starte med at bestille en såkaldt smagekasse, så man får et indblik i, hvad det er, man kan forvente. Det er en smart måde at blive introduceret til de mange fordele, der er ved konceptet, og mange gange er der også nogle procenter i besparelse, inden I endeligt beslutter jer for denne måde at få serveret jeres aftensmad på.
Når I har været et par kasser igennem, vil I ofte opdage, at der er nogle smage og verdenskøkkener, som taler mere til jer end andre, og så begynder I virkelig at kunne udvælge jeres næste leverance med præcision. Og skulle I blive trætte af jeres valg, er det bare at vælge et nyt køkken til næste kasse.
Skal de italienske retter med få, men lækre, råvarer skiftes ud med et mere asiatisk inspireret udtryk, er det bare med at få klikket rundt, så I kan opleve østerssovs, tigerrejer og thai-basilikum i skøn forening i jeres næste kasse.
Gode råd, når du vælger måltidskasse
Vi har været inde på mange af de ting, der ligger til grund for, at konceptet måltidskasser eksisterer, og hvorfor det er en god aftensmadsløsning i mange husstande i Danmark. Herunder får du oplistet vores allerbedste råd til, når du overvejer at afprøve konceptet. Har du allerede erfaring med måltidskasserne, er der også stof til eftertanke.
- Læg et samlet madbudget: Kasserne med råvarer udgør kun familiens aftensmåltid, og I skal således stadig have købt mælk, brød og cornflakes til morgenmad og rugbrød til frokost og madpakker. I skal derfor altid kigge på, hvad husstandens madbudget efterfølgende efterlader til aftensmaden. Hvor mange penge vil I lægge om måneden for måltidskasseordningen? Når I har lagt jeres madbudget, har I et større overblik over, hvad der er at gøre godt med i forhold til jeres pengepung.
- Hav basisvarer i køkkenskabet: Som det står beskrevet længere oppe i indlægget, kommer måltidskasserne som regel ikke med de helt basale varer i et køkken. Det betyder, at du skal have købt kolonialvarerne ind, hvis du vil have salt og peber på dit kyllingelår eller smør og mælk i din rodfrugtmos.
- Hav alle udgifter medregnet: Ligesom det er vigtigt at have et overblik over sit madbudget, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, om der måtte være nogle skjulte gebyrer, du ikke havde regnet med, da du lagde budget. Får du leveret en ny måltidskasse hver uge, kan der sagtens gemme sig et leveringsgebyr. Nogle leverandører tager sig ikke betalt for fragt, men det er under alle omstændigheder værd at vide på forhånd.
- Tænk måltidskassen pr. måltid: Leverandørerne af kasserne angiver altid prisen pr. kasse, men det kan være en god idé at kigge på, hvad hvert enkelt måltid koster pr. person. Ved at gøre det på denne måde får du nemmere et overblik over, om det kan svare sig for lige præcis din familie at få aftensmad leveret til døren. Grundreglen er, at jo mere I køber, jo billigere er den samlede pris. Typisk vil en ordre til flere mennesker, og altså flere måltider, give en lavere samlet pris pr. kasse.
- Sørg for en bedre hverdag: Måltidskasserne er tænkt som en hjælpende hånd i et presset program, som mange familier i Danmark oplever i hverdagen. Lav derfor en vurdering, når I har afprøvet kasserne. Lever retterne op til jeres forventninger, og gør de jer mætte? Efterlader de sparede ture til indkøb, og går tiden sparet på madplanlægning til andre og måske sjovere ting? Om I faktisk føler, at I får værdi for pengene, er op til jer at afgøre.
- Vær modig: Én måde at undgå at køre sur i sine madvaner på er ved at skifte madplanen ud fra uge til uge. Ved at udfordre jer selv på nye smage og nye verdenskøkkener, kan I få hele oplevelsen omkring aftensmad til at være af positiv karakter i stedet for en daglig pligt, der bare skal gennemføres.
Opsummering
Måltidskasser er et koncept, der har til formål at gøre ræset omkring den daglige aftensmad lettere for danske familier. Konceptet fungerer ved, at man krydser sine kulinariske præferencer af på en leverandørs hjemmeside, hvorefter leverandøren hver uge leverer en måltidskasse direkte til din hoveddør.
Måltidskasserne indeholder alle de råvarer, du skal bruge for at tilberede inspirerede, spændende, sunde og ikke mindst velsmagende og varierede retter til hele familien. Der følger desuden udførlige opskrifter med, så familien inden for ganske kort tid kan sætte sig til bords og nyde kokkens arbejde.
Med måltidskasser kan alle få varieret kost, uanset om man er på vegansk diæt eller er mere traditionelt kødbundet. Der er også mulighed for at være mere eventyrlysten og kommer rundt i mange af de store verdenskøkkener, blandt andet Italien, Thailand eller Frankrig, ligesom man kan eksperimentere med råvarer, man ikke normalt ville tænke på at putte i sin indkøbskurv. Både de vegetariske grøntsagskasser og de havfriske fiskekasser er yderst populære valg.
Vil du gøre aftensmaden endnu lettere for dig selv og din familie, tilbyder mange leverandører af måltidskasser tilberedte færdigretter. Så skal I bare pakke maden ud af kassen, varme elementerne op og servere.
Alle leverandører har forskelligt indhold i deres måltidskasser, som typisk følger sæsonens høst. Det betyder, at du som forbruger er med til støtte de lokale fødevareproducenter, ligesom dine retter bliver lækre, fordi de indeholder grøntsager, der har stor næringsværdi, den bedste sprødhed og ikke mindst mest velsmag, fordi de er høstet på det rette tidspunkt.
Konceptet omkring måltidskasser skipper de store tidsrøvere som transport til og fra supermarkedet, selve indkøbet og desuden planlægningen af aftensmaden. Uanset hvilken måltidskasse din familie vælger, kan I altså se frem til mere tid til andre ting end at stresse over, hvad det næste aftensmåltid skal være.